Jeg hedder Rikke, er 40 år. Efter mange års samliv med min kæreste, flyttede jeg for 12 år siden til Græsted sammen med min dengang 5 årige datter. Og her begynder mit livs mareridt med alt for stort forbrug af alkohol. Det at jeg pludselig var alene (især til at starte med om aftenen da min datter sov) gav mig frihed til at drikke, det tog desværre fuldstændig overhånd og det har været det, som har styret mit liv de sidste mange mange år.
Jeg arbejdede på Skovminde, et arbejde jeg var meget glad for, som jeg desværre blev fyret fra pga. mit misbrug. Min hverdag med mon datter blev sværere og sværere for mig, at få til at fungere, Som tiden gik og hun blev ældre fandt hun mig ofte sovende på sofaen, når hun kom hjem fra fritidsinteresser. Jeg troede jeg skjulte mit vin for hende, i skabe, under sofaen sågar i vaskemaskinen, men hun kendte selvfølgelig alle mine gemmesteder. Alt dette førte til, at min datter for 7 år siden kom til at bo fast hos hendes far, hvilket jeg i dag er dybt taknemmelig for, selvom det selvfølgelig gør ondt, at tingene skulle udvikle sig på den måde.
Mit liv var et stort kaos med både flere sygehusindlæggelser, dag og døgnbehandlinger. Intet af dette hjalp mig. Jeg vendte hele tiden tilbage til mit gamle mønster med al for meget daglig indtagelser af alkohol
Mit første besøg i Kik ind for ca. 3 år siden var til en fælles spisning, hvor Helle havde fået mig med. Jeg havde drukket en smule, inden jeg skulle derned og troede jeg skulle fortsætte der, men der blev jeg skuffet. VAND på alle bordene. I dag kan jeg kun grine af mig selv. Dengang mærkede jeg ikke det fællesskab, nærvær, omsorg og alle de glæder, det giver mig dybt i mit hjerte nu.
Annette har været en fast og trofast støtte for mig igennem alle mine op- og nedture. Altid har jeg kunnet regne med, at hun var der og stadig er der for mig. Det har jeg aldrig prøvet før at ha´ så meget støtte. Jeg kunne skrive en roman om alt det gode, hun har gjort for mig. Det største indtryk var dog, da Annette, Jens Ole og Gudmund besøgte mig på min sidste indlæggelse sidste efterår, hvor de bad for mig. Det var en af de ting som var med til at åbne mine øjne og hjælpe mig til at sætte alkoholen på hylden.
I dag betyder mine mandage og onsdage i Kik ind, sammen med mine ugentlige A-A møder, at jeg i dag er blevet et nyt og gladere menneske.