Bliv frivillig medarbejder

Er du interesseret i at blive frivillige medarbejder, så kontakt os.

En frivillige medarbejder fortæller:
Jeg har arbejdet som frivillig medarbejder i Kig Ind næsten 1 år. Jeg startede i det små med, at tænde stearinlys i cafeen om mandagen. Så blev det til lidt mere da Kig Ind udvidede åbningstiden med en ekstra dag, nemlig en spiseaften om onsdagen. Her startede jeg på et af de to madteams.

Vi er 5 på vores team, som sammen deler opgaverne med at handle, lave mad, dække bord, byde velkommen når brugerne kommer osv. Jeg glæder mig til vores onsdage! Vi har det rigtig sjovt, griner og pjatter. Men vi har også tid til hinanden, hvis en eksempelvis har en dårlig dag eller lignende. Mange ting kan også blive debatteret i sådan et køkken mens duften af veltillavet sund mad breder sig…. Vi har et fantastisk sammenhold, som også kan brede sig udi det private.

Mødet med brugerne er noget af det bedste! Her mærkes nærvær, interesse for hinanden, både når det går godt men bestemt også når det er svært! Positiv ånd og igen dette helt specielle sammenhold. Her er ikke forskel på om man er frivillig eller bruger, vi indgår i fællesskabet på samme præmisser og vilkår.

Jeg elsker mine dage som frivillig i Kig Ind. Det jeg giver er intet i sammenligning med det jeg får.