Generalforsamling

skrevet den 8. maj 2019

Onsdag d. 5. juni  kl 18.30 holder foreningen Kig Ind generalforsamling. Dagsorden iflg. vedtægterne som kan ses på hjemmesiden. Forslag til dagsorden kan sendes til info@vaerestedet-kigind.dk. Har du spørgsmål så ring til formanden Preben Brohus på tlf. 61997403 eller til Annette Clausen tlf. 28347434.

Mandags caféen holder lukket 2. påskedag 22/4-2019!

skrevet den 5. februar 2019

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Godt Nytår :)

skrevet den 18. december 2018

Kig Ind er med i “Vindue for en forening.”

skrevet den 19. september 2018

Se vores udstilling på Jobcentret indtil 28/9-18.

Spændende og berigende oplæg i Kig Ind

skrevet den 2. juni 2017

Peter Malan besøger Kig Ind 7. juni.

Peter Malan besøger Kig Ind 7. juni.

Onsdag 7. juni besøger Peter Malan Kig Ind og fortæller om det fine initiativ, caféen “The Good Life” på Møllestræde 3 i Hillerød. Caféen er et tilbud til unge mellem 15-25 år, og er et godt alternativ til de unge der måske har brug for en snak, hygge og godt samvær med både voksne frivillige og andre unge.

Det er ikke nyt for Peter Malan at have med børn og unge at gøre. Han har været bestyrelsesmedlem i “Børn og Tro” i 15 år hvor han, blandt andet, har været med til at oprette børneklubber og børnedage. Derudover er han også bestyrelsesmedlem i “Dream Factory” i Zambia som er en non-profit organisation der arbejder for at gøre en forskel for børn og unge i Zambia. Peter Malan har selv været i Zambia tre gange.

“The Good Life” er altså helt i tråd med Peters ønske om at gøre en forskel for børn og unge mennesker.

Caféen bygger på det kristne livs- og menneskesyn, men det er ikke et krav at man er kristen når man deltager i hyggen og sammenholdet i caféen. For de frivillige i caféen er det vigtigste at de unge mennesker har et sted hvor de oplever en åben dialog om hvordan de har det og hvordan man opnår “det gode liv”.

En hyggelig aften med fællesspisning i "The Good Life" caféen.

En hyggelig aften med fællesspisning i “The Good Life” caféen.

“Det er rigtigt svært at være ung og vi har alle sammen været i samme situation. Jeg har selv oplevet svære ting som barn og ung. Jeg blev kristen som 23-årig og fandt hvile i at Gud elsker os alle, ønsker at have et fællesskab med alle og at hjælpe alle”, siger Peter Malan.

Og med udgangspunkt i dette er der god basis for nogle hyggelige timer i caféen, hvor de unge møder rummelige og forstående voksne der gerne lytter og deler tanker.

“Det her er ikke en mission. Vi har et ønske om at være der for de unge og snakke med dem om de udfordringer der er ved at være ung” fortæller Peter Malan.

Som navnet på caféen antyder, er det største fokus på hvordan man opnår det gode liv, og caféen er også fyldt med gode citater, artikler og andet godt omkring det gode liv.

Alt dette vil Peter Malan fortælle meget mere om i Kig Ind 7. juni efter fællesspisningen, og indtil da kan du jo læse lidt mere om det rigtig fine initiativ på caféens facebookside, www.facebook.com/TheGoodLifeHilleroed.

Glæd dig til en rigtig hyggelig og berigende aften i Kig Ind!

 

 

Sange lige fra hjertet i Kig Ind

skrevet den 23. april 2017

Reg Downey (tv) og Andreas Flensted gæster Kig Ind 3. maj til en fortryllende koncert.

Reg Downey (tv) og Andreas Flensted gæster Kig Ind 3. maj til en fortryllende koncert.

Når Kig Ind 3. maj slår dørene op for publikum, er der lagt op til en magisk aften i selskab med to fantastisk dygtige musikere. Reg Downey, en sanger med en stor stemme og Andreas Flensted som både er sanger og virkelig talentfuld pianist, vil berige de tilstedeværende med både store, kendte ballader og egne sange. For begge musikere er desuden også sangskrivere.

Reg, som er canadier, og Andreas mødte hinanden i Græsted i 1998 hvor Reg havde egen frisørsalon. Andreas kom egentlig bare for at blive klippet, men de to fandt hurtigt ud af at de havde en fælles passion. Musikken fyldte meget for dem begge. Reg har sunget igennem hele sin opvækst og Andreas, som har en Master i musikvidenskab, både synger og spiller musik. De to prøvede at spille lidt sammen, og det viste sig at være en stor succes. Duoen spillede sammen i 2 år, hvorefter Reg rejste tilbage til Canada i 14 år. Men for et par år tilbage kom Reg til Danmark igen, og de to genoptog kontakten og den gode musik.

Reg og Andreas rejser rigtig meget sammen og giver koncerter rundt omkring i verden. De har blandt andet været i Canada, Sverige, Tyskland, Norge og Færøerne sammen.

Koncerten i Kig Ind hedder “Songs from the Heart”, og er en god blanding af store, kendte ballader, gospel og egne numre. For de to musikere er det vigtigt at udsende et budskab om håb, blandet med lidt sjov og pjatteri fra scenekanten ud til publikum.

Der er ingen tvivl om at dette bliver en helt fantastisk aften, fyldt med god musik og magisk stemning.

Kom og oplev dette skønne arrangement i Græsted. Du møder blot op i Kig Ind på Holtvej 67. Billetterne koster kun 60 kr og købes i indgangen ved ankomst. Koncerten starter kl. 19.00 og varer til ca. 21.00.

 

5/4-17 Påskehygge og pon-pon kyllinger :)

skrevet den 6. marts 2017

Efter spisning er der mulighed for at lave pon-pon kyllinger 🙂

Pon pon kylling